Tusind tak til Hardeep for et medrivende, energisk og vedkommende foredrag, der fik 240 skoleledere til at se drømme materialisere sig på scenen. Hardeep formåde på en sjælden indlevende vis at få sin livshistorie fortalt og give os håb om, at vi når vores mål, hvis vi vil. Vi blev rørt og fik gåsehud af Hardeeps charmerende, flotte foredrag. Jeg kan kun give Hardeeps min bedste anbefaling – book ham.

Hans Frøslev Jensen, Skoleleder, Center for Skoler og Dagtilbud - Fredensborg Kommune

Tilbragte 1 time i selskab med Hardeep. Det vildeste jeg nogensinde har været med til. Hardeep motivere til gå efter og nå dine drømme. ” Det skal opleves”. Den energi, den direkthed. Der var flere gange hvor jeg havde gåsehud over hele kroppen.

Susanne K. Westerby, Underviser/vejleder, Center for kompetence og brobyging - ckb

Jeg har faktisk ikke fået vejret endnu, – Hardeeps foredrag i dag var intet mindre end fantastisk, – jeg, mine kollegaer og eleverne fik virkelig noget at tænke over. Jeg skal gøre mit til at han bliver fast ”gæst” for vores elever hvert år.

Tine Lehwald, Underviser Knord Lyngby

Vi har gennem tiden haft mange oplægsholdere til div. arrangementer med vores elever, men aldrig har jeg oplevet så stor bifald efter ca. 75 min. – sluttende med stående bifald.

Vi mødte her en oplægsholder der ville forandre den enkelte hg-elev liv til noget bedre. Her med afsæt i sit eget liv og alle de forhindringer og modstand han havde mødt og overvundet. Hardeep var 110% i øjenhøjde med alle eleverne i salen og fyldte i den grad rummet ud med både stor empati og autoritet.

Ud fra en pædagogisk betragtning lykkes Hardeep rigtig godt at give eleverne et helt nyt syn på deres dannelse og fremtidige eksistensmuligheder… Med ønske om rigtig mange andre også får lov at opleve Hardeep kan jeg kun give mine bedste anbefalinger…

Ole L. Jørgensen, Handelsskolelærer på Campus Vejle

Lige fra Hardeep trådte op på scenen, var alles opmærksomhed rettet mod ham. Han fyldte rummet ud med sin personlige historie serveret på en meget direkte og lettilgængelig facon. Han formåede at overraske, chokere, og provokere eleverne til at reflektere over deres liv og fremtid. Elevernes reaktion har efterfølgende været: ”Han talte lige til mig” ”Han giver aldrig op” ”Han ramte mig lige der hvor det gør mest ondt”.

Linda Buhl Krog – Underviser, Århus Købmandsskole

Der var en super god energi og Hardeep var meget nærværende i forhold til vores elever og det introforløb som vi er startet på i dag. Det er sjældent at der er så mange som gerne vil sige tak som vi har oplevet i dag. Hardeep har helt sikkert ramt rigtig mange af vores elever på den gode måde. Vi vil helt sikkert gøre brug af Hardeep en anden gang og ligeledes give vores anbefalinger videre i vores netværk.

Dorthe Schoubye – Uddannelsesleder HG Roskilde Handelsskole

På baggrund af vores oplevelse med Hardeep, kan Jurafabrikken i København på det varmeste anbefale Hardeep som oplægsholder til hvilket som helst arrangementet og foran hvilket som helst publikum. ”Det er hvad du siger til dig selv, om dig selv” Hardeep Dhanjal

Andreas Koefoed Rolskov, Jurafabrikken, København

Vi havde en fantastisk oplevelse med Hardeep, der tryllebandt både elever, forældre og ansatte, med sit levende foredrag. Ikke bare er han en fantastisk foredragesholder men også en positiv og imødekommende person, som vi alle kan lære noget af. Jeg har allerede anbefalet ham videre i min verden(efterskolerne).

Jytte Aggeboe, Forstander Ølgod Efterskole

Vi synes det var et fantastisk foredrag. Hardeep har et talent og en energi der er gribende og hans evne til at fange eleverne i øjenhøjde gør hans fortællinger troværdige og de unge havde respekt for det. Den dramatiske og fortællende tilgang gjorde det personligt og levende og Hardeep er meget præcis og coachende. Vores elevgruppe har ofte svært ved at holde fokus og koncentration i mere end 30 min. ad gangen. Hardeep formåede at holde eleverne fokuseret i næsten 90 minutter. Hardeep er charmerende, sjov, udfordrende, modig og levende. Feedback fra skolens elever, lærer og ansatte har kun været positiv og vi vil meget gerne fortsætte samarbejdet med Hardeep og invitere ham til flere foredrag i hele Ungdomsskolens heltidsundervisning.

Byskolen, København

Hardeep har en enestående evne til at tale til både de unge, deres forældre, undervisere og vejledere. Hans talent for at formidle stærke personlige historier fra hans egen liv giver ham en sjælden indlevelsesevne. Han taler fra hjertet til hjertet. Hans egen passion kommer langt ud over scenekanten og rammer helt ned på bageste række. De unge lytter og mærker hans positive budskab om at tage ansvar for dit eget liv. Vi har haft stor succes med at invitere Hardeep til vores uddannelsesaftener. Det er en fornøjelse at se 4-500 deltagere (elever og forældre) blive ramt af det samme budskab, når Hardeep går på scenen. Jeg kan stærkt anbefale en time med Hardeep.

Jens Christy, Centerleder UU Oresund